Speditørelev hos NTG Road – en hverdag i højt gear
Er du klar til at kickstarte din karriere med en dynamisk hverdag, hvor tempoet altid er højt? Vil du være eksperten, der får gods fra A til B på den mest effektive måde? Og trives du i et miljø, hvor holdånd og præcision er drivkraften? Så er NTG Road det rette sted for dig.
Velkommen til NTG Road
NTG Road er en del af NTG Nordic Transport Group A/S, som tilbyder globale skræddersyede transportløsninger. Med stærk lokal ekspertise, dedikeret kundeservice og punktlige leveringer sikrer vi en problemfri og effektiv transportoplevelse for vores kunder. Læs mere om NTG Road her.
Om uddannelsen
Speditøruddannelsen varer to år, hvor du lærer alt om planlægning, salg af transport- og logistikløsninger samt styring af internationale vejtransporter. Undervejs er der syv-ni ugers skoleforløb på IBC, Roskilde Handelsskole; resten af tiden har du en central rolle i at få logistikken til at gå op i en højere enhed hos os.
Hos NTG Road bliver du en del af et team af dygtige speditører, der ikke tøver med at tage utraditionelle veje for at finde de bedste løsninger. Transportbranchen er et miljø, hvor du skal være strategisk, løsningssorienteret og agere med præcision – præcis som i en konkurrencesituation. Vi forventer, at du tager ejerskab og altid har målet for øje. Som en international virksomhed med tilstedeværelse i flere lande tilbyder vi evt. mulighed for udstationering, hvilket giver dig chancen for at arbejde i forskellige kulturer og miljøer.
Dine kompetencer
Spedition handler om mennesker og løsninger – og der er aldrig to opgaver, der er ens. Derfor leder vi efter dig, der kan holde hovedet koldt, når tingene spidser til, arbejder bedst under pres og motiveres af at finde løsninger i en travl hverdag. Vi leder efter dig, der:
- Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
- Kan jonglere flere opgaver på én gang uden at miste overblikket
- Er omstillingsparat og klar til at træffe hurtige beslutninger
- Er en ægte holdspiller, der samarbejder tæt med kolleger og altid er klar til at gå den ekstra mil for at få tingene til at lykkes
Du behøver ikke kende alle løsninger på forhånd – vi lærer dig alt, hvad du skal vide, og skræddersyer et elevforløb, der giver dig et solidt fundament for fremtiden.
Din baggrund
For at blive speditørelev skal du have gennemført en af følgende uddannelser:
- HHX, EUX eller EUD-S (Direkte adgang)
- STX, HTX eller HF (Kræver et supplerende 5-ugers EUS-kursus)
Vil du være en del af NTG-familien?
Hos NTG Road er vores medarbejdere vores vigtigste styrke – og vi har brug for en dedikeret holdspiller, der kan hjælpe os med at holde tempoet i et konkurrencepræget marked. Du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer, lære af de bedste og bidrage til vores fælles succes.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi ser frem til at høre fra dig.
APPLY FOR THE JOB