NTG FRIGO A/S i Padborg søger speditørelev!

Hvis du vil være ekspert indenfor internationale transporter i Europa, så er vi det rigtige sted for dig. Du vil komme til at arbejde sammen med innovative speditører, som altid vil yde den ekstra service for at finde de bedste løsninger for vores kunder. Vi lægger stor vægt på samarbejde i en uformel atmosfære, hvor der er plads til at fejle og lære.

Added: 11 March 2025

Kompetencer

Spedition handler om mennesker, så det er vigtigt, at du er god til at tale med andre, kan finde løsninger og tænke hurtigt. Du forstår samtidigt, at kundeservice er nøglen til din og vores succes.

Det afgørende for os er din indstilling, dit engagement, dine ambitioner og at du er åben over for nye udfordringer. Det er din udadvendte natur og din ivrighed efter at lære, som gør, at spedition er lige dig. Du følger altid dine opgaver til dørs, tager ansvar, arbejder struktureret og du har let ved at træffe beslutninger – også i en hektisk hverdag. Resten lærer vi dig og vi designer et elevforløb, så vi skaber et solidt og fornuftigt grundlag for din videre karriere.

Uddannelsen

Speditøruddannelsen er en 2-årig uddannelse, som giver dig kompetencer indenfor planlægning og salg af transport- og logistikydelser samt styring af internationale transporter. I løbet af de to år skal du på skoleforløb i alt i 7-9 uger.

Din baggrund

For at blive optaget på speditøruddannelsen er det en forudsætning, du har færdiggjort HHX, EUX eller EUD-S. Har du en STX, HTX eller HF, skal du tage et fem ugers supplerende EUS-kursus.

Vil du med på holdet

Hos NTG FRIGO er vores medarbejdere det vigtigste aktiv og vi har brug for elever til at bringe os videre i et konkurrencepræget marked.

Vi har ansættelse løbende, så send din ansøgning samt relevante bilag til Jan ved at trykke på "Apply for the job".

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Jan Marschall Flintegaard tlf. 51 64 01 00 / Mail: JMF@NTGFRIGO.COM
Kaare Flintegaard Rasmussen tlf. 31 52 46 48 / Mail KFR@NTGFRIGO.COM

Vi ser frem til at høre fra dig!

APPLY FOR THE JOB
`

Location

Industrivej 26B,
6330 Padborg,
Denmark

Want to know more

Deadline

Apply before 01 May 2025