Speditørelev
Hvis du vil være ekspert inden for internationale transporter i Europa, så er vi det rigtige sted for dig. Du vil komme til at arbejde sammen med innovative speditører, som altid vil yde den ekstra service for at finde de bedste løsninger for vores kunder. Vi lægger stor vægt på samarbejde i en uformel atmosfære, hvor der er plads til at fejle og lære.
Kompetencer
Spedition handler om mennesker, så det er vigtigt, at du er god til at tale med andre, kan finde løsninger og tænke hurtigt. Du forstår samtidigt, at kundeservice er nøglen til din og vores succes. Det afgørende for os er din indstilling, dit engagement, dine ambitioner og at du er åben over for nye udfordringer. Det er din udadvendte natur og din ivrighed efter at lære, som gør, at spedition er lige dig.
Du følger altid dine opgaver til dørs, tager ansvar, arbejder struktureret og du har du let ved at træffe beslutninger – også i en hektisk hverdag. Resten lærer vi dig og vi designer et elevforløb, så vi skaber et solidt og fornuftigt grundlag for din videre karriere.
Uddannelsen
Speditøruddannelsen er en 2-årig uddannelse, som giver dig kompetencer indenfor planlægning og salg af transport- og logistikydelser samt styring af internationale transporter. I løbet af de to år skal du på skoleforløb i alt i 7-9 uger på Roskilde Handelsskole.
Din baggrund
For at blive optaget på speditøruddannelsen er det en forudsætning, du har færdiggjort HHX, EUX eller EUD-S. Har du en STX, HTX eller HF, skal du tage et fem ugers supplerende EUS-kursus.
Vil du med på holdet
Hos NTG Road er vores medarbejdere det vigtigste aktiv og vi har brug for elever til at bringe os videre i et konkurrencepræget marked.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os. Vi har ansættelse løbende, så send din ansøgning samt relevante bilag til Toke Hegnslund på the@ntgroad.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
APPLY FOR THE JOB